Løbeskole for kvinder| Fyn

Løbeoptimerende undervisning for kvinder

Målgruppe

Kvinder der ønsker professionel vejledning til deres individuelle løbeprojekt målrettet at kunne løbe længere, hurtigere eller igang igen efter skader.

Krav til deltagerne

Kvinder som kan løbe min. 5 km.

Opstart og forløb

Du vælger selv hvornår du ønsker at tilgå undervisningen. Det anbefales dog at du kontakter elitetræner og fysioterapeut Line Bostrup inden opstart.

Inden du melder dig til den første undervisningstime anbefales det at du bliver medlem af den lukkede facebook gruppe “Team Fysioline Q” – her vil du kunne få detaljerede viden om indholdet af de enkelte lektioner der udbydes samt tilmelde dig de enkelte lektioner.

Bliv medlem – det er GRATIS

https://www.facebook.com/groups/1262310973902744/?ref=group_header

Lektioner og workshops

Løbeteknisk træning for kvinder

Teknisk løbetræning med fokus på individuel forbedring af løbeøkonomi og hastighed. Der arbejdes med holdningskorrigerende øvelser samt fokus på optimering af fod-, knæ- og hofteafvikling samt brug af arme. Øvelserne tager udgangspunkt i kvinders anatomiske bygning samt muskulære forudsætninger. Træningen skal ses som et godt supplement til egen selvstændige løbetræning.

Sted/tid

Kongens Have Odense tirsdag kl. 16.30 – 17.30 og 17.45 – 18.45.

Vi mødes i fitnesscentret Go2Fitness Odense (overfor Kongens Have) hvor der er mulighed for opbevaring af værdigenstande samt toiletbesøg.

Løbespecifik styrketræning for kvinder

Målrettet styrketræning med fokus på at optimere de muskler og ledkæder der skal samarbejde under løb. Med udgangspunkt i individuel weaklinktest trænes der målrettet mod at optimere kroppens muskler og hjernens evne til at rekruttere de rigtige muskler for at øge performance samt minimere risikoen for løberelaterede overbelastningsskader. Træningen kan ligeledes bruges som træningsoptimering i en skadeperiode.

Den løbespecifikke styrketræning skal ses som inspiration til selvtræning i fitnesscenter eller eget hjem.

Sted/tid

Anexet v/Lundsgaard Gods Kerteminde onsdag fra 17.30  -19.00*.

*Der er begrænset pladser. Tilmelding via medlemsgruppen Team Fysioline Q:

https://www.facebook.com/groups/1262310973902744/?ref=group_header

Workshops for kvinder

Der afholdes målrettede workshops med fokus på:

  • Motivation
  • Styrketræning og weaklinks
  • Teknisk løbetræning og weaklinks
  • Træningsplanlægning
  • Kost og performance
  • m.m

*Se kommende events her : https://www.fysioline.dk/kommende-events/